Christian von Leck Østergaard

Christian von Leck Østergaard

Sejlads

sail awayPosted by leck.dk Fri, April 08, 2011 12:57:18
Så blev det endelig d. 1. April, dagen hvor jeg for alvor skulle ud at sejle i vores første båd. Der er temmelig langt hjem fra Aalborg, fjorparken marina, til Kaløvig. Så jeg havde to af mine gamle sejl- venner med.
Vi mødtes i toget, Bo var steget på i Fredericia og Søren og jeg stod på i Skanderborg. Da vi ankom til Aalborg ventede Jan Lemvig, en anden "gammel" skoleven, han kørte os til marinaen, vi havde lidt travlt for vi skulle ud under de to broer inden kl. 14.00. Det nåede vi i fin stil.
Det var højt solskin og vinden i ryggen, vi sejlede ud på Limfjorden for motor. I Hals lagde vi til for at købe ind, da jeg havde undervurderet forbruget af øl.
På den anden side af Hals Bare rev satte vi sejl og kursen blev lagt mod Grenå.

Da vinden drejede mere og mere i syd blev det svært at nu Grenå, så vi bestemte os for at gå til Øster Hurup for at overnatte. Det sidste stykke mod havnen gik vi for motor og i selve indsejlingen gik vi på en sandbanke, men vi kom dog hurtigt fri igen.



Næste morgen stod vi tideligt op for at komme afsted i god tid. Vind var der ikke meget af og sigtbarheden var ikke for god. Som dagen skred frem lagde vinden sig helt og tågen blev tættere. Jeg har aldrig sejlet med kortplotter før og på et tidspunkt efter Hals sejlede vi ud af kortet, hvilket betød at vanddybder, bøjer og havne forsvandt. Et par gange syntes vi at vi hørte tågehorn, men kunne ikke bestemme hvor det kom fra. Via potionen fra GPSen kunne vi se på papirkortet at vi var tæt på Grenå trafik havn, men kunne intet se. Vi besluttede at søge nødhavn i Grenå lystbådehavn, der ligger lidt syd for trafik havnen.
pludseligt duggede en kompasafmærkning op og lidt efter en til. De kunne lede os mod indsejlingen, og lidt efter kom molen til syne. Midt i indsejlingen stod vi på grund som i Øster Hurup, men var også denne gang hurtigt fri igen.



Det var så tåget at man knapt kunne se den næste bro i havnen, så vi besluttede at ligge til for nu, spise til aften og afvente vejret. Søren besluttede at tage toget hjem, og da vejret ikke blev bedre besluttede vi at gå på puden for at stå op igen kl. 03.00.
Det var stjerneklart med svag til jævn vind fra syd da vi sejlede ud gennem sandbanken i indsejlingen. For motor gik det nu der ned af. Kortplotteren havde jeg nu fået styr på og det var blevet lyst, vi var klar til at komme ned i det trafikerede område syd for Helgenæs. Men det var ikke meget trafik vi kunne se, vi hørte blot over VHF-radioen at der afgik færge fra Aarhus. sigtbarheden var ca. 2 sømil.
Kort før kl. 11.00 anløb vi Kaløvig for første gang.



Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.